Tilskud til enkelte lejemål

Godkendte folkeoplysende foreninger, der har aktiviteter for børn og unge, kan få tilskud til enkeltlejemål.

Godkendte folkeoplysende foreninger, der har aktiviteter for børn og unge, kan få tilskud til enkeltlejemål. Ansøgningen kan indsendes løbende, med dokumentation for udgiften og betaling. Tilskuddet afregnes kvartalsvist. Seneste ansøgningsfrist er den 31. december i udgiftsåret.

Tilskud søges via foreningsportalen.

Lokalerne skal være godkendt af de kommunale myndigheder som egnede til formålet. Udgifter til leje af campinghytter, overnatningsafgift på campingpladser, leje af feriecentre, oplevelsescentre, hoteller og sommerhuse er ikke tilskudsberettigede. Skolehytter, kommunale hytter eller lokaler, der er givet tilskud til efter anden lov, er ikke tilskudsberettigede.