Fondsdatabase

Randers Kommune tilbyder fra september 2015 alle kommunens foreninger og institutioner adgang til en online fondsdatabase. Det koster ikke foreningen noget! Tilbuddet gælder foreløbigt de næste 3 år. Herefter kan foreningen selv vælge at fortsætte abonnementet eller sige nej tak til at få det fornyet. Der er således ingen binding.

Fondsdatabasen hedder www.fonde.dk. Ud over at du kan søge på forskellige formål, kan du gemme dine søgninger, se hvad fondene før har støttet og så ligger der forskellige guides til hvordan man formulerer sin ansøgning og laver et budget.

Adgang til databasen

Du kan få adgang til databasen fonde.dk, ved at tilmelde dig selv og den forening du repræsenterer her:

Tilmeld mig fondsdatabasen

Når vi har modtaget din registrering, vil Randers Kommune sørge for, at I som forening får gratis adgang til www.fonde.dk. Herefter vil fonde.dk kontakte jer med et login på e-mail.

Bemærk, at der kan gå en uges tid, inden I får login fra Fonde.dk.

Kan du ikke få adgang til databasen kan du måske finde veje til relevante fonde på siden www.frivillighed.dk.

Gode råd til ansøgningen

Nordisk Kulturfond har lavet en pjece med vejledning til dig, der søger projektstøtte.

Find ABC-vejledningen her