Vintertræning på udendørs baner

I det tidlige forår er græsfodboldbanerne meget følsomme over for slid, hvorfor vintertræning skal foregå særlige steder.

Hvis spillesæsonen indledes, mens jorden endnu er kold og fugtig - og græsset derfor ikke er begyndt at gro, opstår der let alvorlige slidskader på græstæppet. Skader, som der ikke er penge til at reparere, og som i værste fald vil sænke banernes kvalitet sæsoner fremover.

I almindelighed må det forventes, at der ikke gives tilladelse til benyttelse af kommunale græsbaner før den 1. april. Dog kan vejret forskubbe ibrugtagningen.

Men der skal jo vintertrænes og dette kan foregå følgende steder:

  • På nogle anlæg findes der jordbaner, det vil sige græsbaner, der er udpeget til vintertræning.
  • På nogle anlæg findes der særlige grusbaner/stenmelsbaner beregnet til vintertræning: Dronningborg, Langvang Stadion, Hornbæk, Ulvehøj, Tirsdalen, Romalt og Langå.

For at stille alle klubber lige i sæsonforberedelserne kan disse baner ansøges af alle.

Booking af baner

Ansøgning om benyttelse af jordbaner og grusbaner/stenmelsbaner på andre anlæg i perioden januar – februar – marts skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen Fritid.Kultur@randers.dk senest 1. januar.

Kontakt

Team Øst: Sonja Østergaard soe@randers.dk 
Team Vest: Hanne Dahl Jakobsen hdj@randers.dk